Piper Zieler


I 1936 sad Zieler og snittede løs på et træsnit. Radioen spillede for at berolige nerverne. Det gik også ganske godt, indtil transmissionen fra kong George V's begravelse i London gik i luften: En underlig, jamrende lyd, der ihvertfald ikke var egnet til at dulme nerverne!
Det var the Gordon Highlanders' piber og trommer, der introducerede Zieler til sækkepibens vidunderlige verden. Han var klar over, at han måtte have fat i et eksemplar af racen, og begynde at spille selv.
Han samlede ivrigt sækkepibenoder, og når skotske regimentsmusikere kom i nærheden af København, sikrede han sig privatundervisning.
Til forskel fra mange ikke-skotter der bliver grebet af sækkepiben og dens væsen, faldt Zieler ikke i den meget almindelige faldgrube der forleder de nye spillere til at gå med kilte og bælle whisky - ihvertfald gik han ikke med kilt! -

Den berømte sækkepibevirtuos John Burgess var en af privatlærerne. På et tidspunkt indvilligede Zieler i at blive undervist på samme måde som læremesteren selv var blevet det på Edinburgh Castle:
Hver gang eleven spillede en forkert tone, fik den pågældende finger et hug med en lineal! - Her kom whiskyen slemt tilpas, ikke blot som inspirationskilde, men også som bedøvelse!
Først efter 25 års seriøs ud- og ind-øvelse af instrumentets repertoire følte Zieler sig på sikker grund til at søsætte sit forsøg på at skabe et dansk repertoire for instrumentet. Her forsiden af den første bog.

Og bagsiden!

Lige i øret:

Når Zieler slog gækken løs med de danske melodier, var det hele ikke så alvorligt ment. Helt anderledes, når det gjaldt de klassiske, skotske værker, den såkaldte Piobaireachd!
Denne smukke stump af et alenlangt opus spillede Zieler blandt andre, i et radioprogram, afvekslende med oplæsninger af egne prosa-digte.
For ikke at blæse den følsomme mikrofon i stumper og stykker, spillede han melodierne på den mindre larmende practice-chanter, sækkepibespillernes miljørigtige øvefløjte.
Sækkepiben var også et tema blandt mange af hans vanlige mus, katte og ræve, da han i 1969 lavede en kort, men fantasifuld tegnefilm.
Musikken var af Vagn Holmboe, og Zieler brugte også her den bløde øve-pibe, af hensyn til de andre instrumenter.
Her spiller musen ræven på næsen...
Efterhånden som der i løbet af halvfjerdserne dannedes flere danske sækkepibe-bands, blev Zieler bekymret over tendensen til at kamme over og gå amok i kilte, fjerbuskede hatte og, i det hele taget, importerede traditioner.
Som han ofte sagde, hvor mange skotske turister mon der rendte rundt i København for at få fat i Livgardens instrumenter og uniformer, for så efterfølgende at marchere rundt i det skotske højland, spillende "Jens med Fanen"?? - Og så citerede han Æsops fabel om de "Lånte Fjer"...

Zieler var honorær piper i den danske afdeling af "St. Andrew Society", og om sommeren var han bymusikant i landsbyen Fulden ved Århus.
Her en original komposition til by-tinget.

Mogens Zieler anses med rette for sækkepibespillets fader i Danmark.
Utallige pibere skylder hans inspiration deres gryende interesse for instrumentet.
Her til sidst Mogens' håndskrevne forord til 2. udgaven af de danske melodier:
Tilbage til index-siden